ANNONCE
Natten byder på temperaturer ned til 6 graders frost.
Således lyder en helt frisk vejrmelding fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
– Det skyldes klar og kold luft, der kommer ned fra nord, lyder det fra vagthavende meteorolog Frank Nielsen.
Luften vil samtidig være ganske tør, og der er derfor ikke udsigt til udbredt glatte veje, siger meteorologen:
– Man skal dog stadig være opmærksom på lokal rimdannelse, siger Frank Nielsen.
Selv om morgenen nok indbyder til hue og handsker, så bliver fredag en ganske pæn dag:
– Det bliver en flot dag med masser af sol, men ikke meget varme, siger Frank Nielsen.
Temperaturen kommer til at ligge i omegnen af 6 grader:
– Til gengæld vil der særligt i det jyske ikke være meget vind, så det vil faktisk være ganske behageligt, siger Frank Nielsen.
ANNONCE