ANNONCE

Kuldechok: Minus 20 grader

5. februar 2021 11:41 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Temperaturen kan komme til at føles som helt ned til minus 20 grader i de kommende uger

Vi skal holde ud længe endnu. Vejrprognosen for de næste tre uger viser nemlig, at temperaturen kan falde helt ned til minus 15 grader om natten i uge seks eller syv. Det oplyser DMI på instituttets hjemmeside.

Lavtryk syd for Danmark betyder, at vi får kolde vinde fra både det nordlige Skandinavien og Østeuropa.

Og faktisk kan det føles som 20 graders frost, hvis man bevæger sig ud í løbet af natten. Til sammenligning er der 18 grader minusgrader i en fryser.

Det skyldes den såkaldte “kuldefaktor”. Det er et begreb, som betegner den kolde kombination af vind og lave temperaturer.

For eksempel opleves en temperatur på nul grader som 15 frostgrader, når vindstyrken er 10 meter i sekundet.

I dagstimerne vil det også være særdeles koldt. Nogle dage får vi seks graders frost.

Koldere vejr og mere sne end sædvanligt

DMI forventer da også, at det vil blive noget køligere de næste tre uger, end vi er vant til for årstiden.

Det ser ud til, at man skal fire år tilbage i DMI’s vejrarkiv – arkivet for 2016 – før man finder lige så kolde temperaturer.

Det skal dog siges, at de seneste par vintre har været mildere end vinteren historisk har været.

Det er ligeledes usædvanligt, at der er faldet så meget sne i januar og februar.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu