Kult-stjerne død: Blev kun 50 år gammel

23. september 2019 11:46 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Den kendte skuespiller Aron Eisenberg er gået bort.

Del:

For mange holder TV-fænomenet Star Trek en helt særlig plads i hjertet. I årtier er det store univers blevet udvidet med ikoniske roller og spændende historier, men universet er på mange måder blevet en kendt skikkelse fattigere.

Det er nemlig kommet frem, at skuespilleren Aron Eisenberg er død i en alder af blot 50 år. Det skriver det amerikanske medie TMZ.

Han blev særlig kendt for sin rolle som Nog, da han var med i ‘Star Trek: Deep Space Nine’, hvor han spillede med i mere end 40 episoder. Ifølge det amerikanske medie havde stjernen gennem hele livet kæmpet med sit helbred, da han blev født med blot en enkelt nyre.

Derfor fik han allerede som 17-årig transplanteret en nyre for første gang, mens han igen som 46-årige måtte under kniven endnu engang.

Rollen som Nog blev et årelangt bekendtskab for skuespilleren, der også nåede at være med i ‘Star Trek: Renegades’ og ‘Star Trek: Voyager’. Og da folkene bag Star Trek besluttede at lave et spil om det ikoniske univers tilbage i 2010 – så var Aron Eisenberg også at finde på rollelisten.

Familiefar med stort f

Men selvom det er på TV’et at Aron Eisenberg er særligt kendt, så var han også et stort familiemenneske, der tog sig tid til at dyrke familiens helt store passion – fodbold. Aron Eisenberg var nemlig også fodboldtræner for sin søn.

Det var Aron Eisenbergs enke Malissa Longo, der delte de sørgelige nyheder på Instagram om sin mands død.

– Det er med stor sorg og smerte, at jeg må annoncere, at min kærlighed og bedste ven, Aron Eisenberg, tidligere i dag er gået bort, skriver Malissa Longo.

Sådan starter et langt opslag, hvor enken siger farvel til sin mand.

I det rørende opslag fortæller hustruen blandt andet, hvordan manden fik hende til at grine og blev ved med at have lyst til at lære.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu