670 millioner i vanvittig pulje

Ingen vandt tirsdag - nu er puljen endnu større

Udgivet Opdateret

Fredag aften er der rekordhøje 670 millioner kroner i puljen i Eurojackpot.

Det oplyser Danske Spil. 

Når der fredag aften er trækning i Eurojackpot, er den mulige præmie historisk stor.

Aldrig tidligere har der været 670 millioner kroner i en lotteripulje i Danmark, og Danske Spil forventer, at et stort antal danskere vil deltage i aftenen trækning.

Tirsdag var der 581 millioner i puljen, men ingen løb med den store gevinst.

Den har derfor vokset sig større. 

Fredag er der mulighed for at vinde 670 millioner i Eurojackpot.
Fredag er der mulighed for at vinde 670 millioner i Eurojackpot.

Efter at loftet for den maksimale gevinst i lotteriet tidligere på året blev hævet, er det nu tid til en rekord. Astronomiske 670 millioner kroner er således på spil i aftenens Eurojackpot, hvilket er det højeste beløb nogensinde.

- Vi synes, det er rigtig spændende, at puljen er så stor, og vi håber på, at en dansker kan tage den helt store gevinst allerede i aften. Vi forventer, at rigtig mange danskere vil deltage i lotteriet i aften med håbet om at vinde den historisk høje præmie – og jo flere danskere, der er med, desto større er sandsynligheden for, at vi kan tage førstepræmien med til Danmark, siger Martin Dalsgaard Andersen, der er marketingchef i Danske Spil.

"Der er frist for at deltage i lotteriet klokken 19.00 i dag fredag, og trækningen foregår senere fredag aften, forventeligt med et resultat klokken 21.00", oplyser Danske Spil.

EUROJACKPOT 20. MAJ 2022

En opgørelse fra Danske Spil viser således, at mere end 175 danskere har vundet over en mio. kroner i Eurojackpot siden den første trækning i marts 2012.

Den største, danske gevinst nogensinde i Eurojackpot skal findes i 2015, hvor en heldig dansker vandt hele 315 mio. kr. – kuponen blev købt i Kvickly i Helsingør.

To gange har en dansker vundet mere end 300 millioner kroner i Eurojackpot – senest i 2021, mens det seks gange er sket, at en dansker har vundet mere end 100 mio. kr.

Kilde: Danske Spil
Powered by Labrador CMS