Casper svinede Iben til foran børnene

Iben Hjejle og Casper Christensen var sammen i ni år og gik fra hinanden for ti år siden. I programmet "All Exclusive" taler de om bruddet

Udgivet Opdateret

En hane plejer ikke at fremkalde hverken store grin eller følelser. 

Men det er netop, hvad den gør hos Iben Hjejle, da hun pakker den ud af en gave fra sin ekskæreste Casper Christensen i et klip fra programmet "All Exclusive".

Det er en lille glasfigur på størrelse med en tændstikæske. Men de to ved med det samme, hvad hanen symboliserer. 

Den hed McFlurry, og den plejede at tale grimt til Iben Hjejle ved middagsbordet - foran parrets tre sammenbragte børn.

Forlod bordet

- Jeg kan bare huske, at på et tidspunkt var det så voldsomt, at du ikke ville spise med os, siger Casper Christensen henvendt til Iben Hjejle.

- Ja, jeg rejste mig fra bordet og gik, siger hun og griner.

I første afsnit af 'All Exclusive', henter Mikael Bertelsen Iben Hjejle i lufthavnen i Portugal. På vej tilbage mod hotellet overrækker han hende et brev i bilen, som Casper Christensen har skrevet, og som hun skal åbne, inden de to mødes. (PR-foto).
I første afsnit af "All Exclusive", henter Mikael Bertelsen Iben Hjejle i lufthavnen i Portugal. På vej tilbage mod hotellet overrækker han hende et brev i bilen, som Casper Christensen har skrevet, og som hun skal åbne, inden de to mødes. (PR-foto).

I programmet "All Exclusive" interviewer komiker Casper Christensen, hjulpet af tv-vært Mikael Bertelsen, kendte mennesker i 24 timer. Den første gæst er Iben Hjejle, som Casper Christensen var i et forhold med i ni år.

Grimme kælling

I et klip fra programmet taler de om deres forhold, hvor den lille hane, McFlurry, var en fast gæst under aftensmaden. Casper Christensen lagde stemme til den ved spisebordet til stor morskab for børnene.

- "Fy for helvede, grimme kælling!", sagde "hanen", som i virkeligheden var Casper Christensens forvrængede stemme.

Iben Hjejle rejser til Portugal for at bruge 24 timer med sin ekskæreste Casper Christensen i programmet 'All Exclusive' på Viaplay. Tv-vært Mikael Bertelsen er med på sidelinjen. (PR-foto).
Iben Hjejle rejser til Portugal for at bruge 24 timer med sin ekskæreste Casper Christensen i programmet "All Exclusive" på Viaplay. Tv-vært Mikael Bertelsen er med på sidelinjen. (PR-foto).

Det endte med, at Iben Hjejle fik nok, og Casper Christensen spiste alene med børnene, afslører parret i klippet.

Varede i månedsvis

- Du lavede mad, og så gik du. Og det var lang tid. Det var jo i månedsvis, siger han.

- Men jeg synes også, jeg kan huske, at det var sjovt, og så tog det overhånd, siger Iben Hjejle i klippet.

Under hele samtalen om den lille hane griner de dog begge. Der er ingen ondskabsfuld konflikt mellem dem, fortæller Iben Hjejle i en pressemeddelelse fra Viaplay.

- Der har været masser af kærlighed, skæg og spas - og også ulykkelige situationer. Men der har aldrig været ondskabsfuld tilsvining eller fornægtelse af hinanden, siger Iben Hjejle.

Første af i alt 12 afsnit af "All Exclusive" og kan ses onsdag den 7. december på Viaplay.

Powered by Labrador CMS