-Det var vildt rørende

Lisbet Dahl blev hyldet af publikum, da hun trådte ind på scenen i Tivolirevyen

Udgivet Opdateret

Da Lisbet Dahl sidste år stoppede i Cirkusrevyen havde hun ikke forventet, at der kort efter skulle komme et tilbud om en genrejsning af Tivolirevyen efter 24 års dvale med hende i spidsen.

Men sådan blev det, og ved premieren torsdag aften gik den 77-årige revydronning på scenen i Tivoli Glassalen, og straks reagerede publikum med begejstring over hendes fremtoning.

- De holder af mig

- Det var helt vildt rørende, at de klappede så meget. Jeg blev meget, meget glad, sagde hun rørt til kendte.dk efter finalen, og fortsatte:

- Det fortæller nøjagtigt, hvor meget de holder af mig, og det betyder rigtigt meget for mig.

Lisbet Dahl fungerer både som instruktør, tekstforfatter og skuespiller i samspil med Andreas Bo, Carsten Svendsen, Nicolai Jørgensen og Linda P.

Lisbet Dahl kunne med tilfredshed konstatere, at Tivolirevyen er genskabt efter premieren torsdag aften.
Lisbet Dahl kunne med tilfredshed konstatere, at Tivolirevyen er genskabt efter premieren torsdag aften.

Den store aften

Sidstnævnte stod bag et hyldestnummer til Lisbet Dahl.

- Det er dejligt, at hun har skrevet det nummer. Da hun præsenterede det, tænkte jeg: - Nej, det kan vi sgu da ikke, men til sidst gav jeg op, og så gjorde vi det bare, lød det fra Lisbet Dahl på den store aften, hvor Tivolirevyen kom i søen.

- Det er det samme hver gang man skaber en revy. Lidt som at spille i lotteriet. Du ved aldrig rigtigt, hvordan det bliver, sagde hun.

Lisbet Dahl giver den også som den lukningstruede Irma-pige.
Lisbet Dahl giver den også som den lukningstruede Irma-pige.
Powered by Labrador CMS