Festival genopstår

Festivalen i Skanderborg åbner for 1000 gæster om dagen i endagsarrangementer som erstatning for Smukfest

Smukfest i Skanderborg lancerer endagsarrangementer som erstatning for festivalen, der skulle være afholdt i starten af august. (Arkivfoto)
Smukfest i Skanderborg lancerer endagsarrangementer som erstatning for festivalen, der skulle være afholdt i starten af august. (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Smukfest har fundet en erstatning for festivalen, der skulle være afholdt i starten af august.

Fra 30. juli og frem til 7. august bliver der afviklet fem endagsarrangementer på Skovlunden i Skanderborg.

Det oplyser Smukfest i en pressemeddelelse.

Festivalen skulle være afholdt fra 4. til 8. august, men den måtte aflyses tidligere på året på grund af coronarestriktioner, hvor også langt de fleste andre festivaler måtte aflyse.

Dengang annoncerede Smukfest, at den ville undersøge mulighederne for at afholde et alternativt arrangement under de gældende retningslinjer.

Nu kan det lade sig gøre for festivalen at afholde endagsarrangementer under navnet Småfest, hvor der er plads til 1000 gæster om dagen.

Billetterne koster mellem 595-695 kroner.

Festivalen har blandt andre en række store danske navne på plakaten, herunder Suspekt, Jung, Aqua, Scarlet Pleasure og Dizzy Mizz Lizzy.

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Brug mundbind

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Powered by Labrador CMS