Havde én replik i storfilm: Det tjener han 25 år senere

Det var i storfilmen Titanic med Leonardo Dicaprio og Kate Winslet fra 1997 at den dengang fem-årige Reece Thompson kun skulle sige en enkelt replik - som han stadig tjener penge på

Udgivet Opdateret

Forestil dig bare at skulle sige én enkelt sætning - som du år efter år får en check for uden at skulle gentage den.

Det er tilfældet for den nu 30-årige Reece Thompson, der for 25 år siden medvirkede i James Camerons storfilm 'Titani' - med Leonardo Dicaprio og Kate Winslet i hovedrollerne.

I dag er Reece Thompson ikke længere skuespiller.

Han er ansat som digital markedsføringschef hos skiresortet Brian Head i Utah i USA.

Men han fik chancen som fem-årig. Med en enkelt fremtoning, en enkelt replik - og en senere reference i filmen til, at ham og hans søster døde i ulykken.

Film eller reklame

Faktisk havde Reece Thompson også et andet tilbud på hånden, da muligheden for Titanic-rollen bød sig. 

Ifølge Unilad kunne hans mor nemlig vælge om han skulle deltage i en reklamefilm for en tankstation - eller rollen i 'Titani'.

Hun valgte det sidste for sin fem-årige søn - og det har nok hverken hun eller Reece Thompson.

'Titanic' endte nemlig med at blive den bedst indtjenende film i historien.

Den dengang fem-årige Reece Thompson spillede en lille irsk dreng og havde en enkelt replik.
Den dengang fem-årige Reece Thompson spillede en lille irsk dreng og havde en enkelt replik.

Stor indtægt

Selve rollen indbragte Reece Thompson 30.000 dollar - eller næsten 215.000 kroner. Men det var dengang.

Siden er der nemlig hvert år rullet yderligere honorarer ind på kontoen.

Det gør det selv den dag i dag.

I de første år efter filmens udgivelse fik han årligt nogle tusinder af dollars. Og selvom beløbet falder år for år, så kan det stadig mærkes - en smule.

De årlige betalinger er nu nede i et par hundrede dollar.

Det var i storfilmen Titanic med Leonardo Dicaprio og Kate Winslet fra 1997 at den dengang fem-årige Reece Thompson kun skulle sige en enkelt replik - som han stadig tjener penge på.
Det var i storfilmen Titanic med Leonardo Dicaprio og Kate Winslet fra 1997 at den dengang fem-årige Reece Thompson kun skulle sige en enkelt replik - som han stadig tjener penge på.
Powered by Labrador CMS