Lene Beier får ny tv-tjans

"Sommerdrømme" får ny vært i Lene Beier, når TV 2-programmet til foråret vender tilbage med en ny sæson

Udgivet Opdateret

Lene Beier bliver ny vært på TV 2-programmet "Sommerdrømme", når den fjerde og nyeste sæson rammer skærmen til foråret.

Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

Hun afløser Pelle Emil Hebsgaard, som har haft værtstjansen i programmets første tre sæsoner.

Er vildt glad

Over for Ekstra Bladet udtrykker Lene Beier sin begejstring for værttjansen.

- Jeg var vildt glad for at få tilbuddet. Jeg elsker jo sådan noget, så det er vildt dejligt, siger Lene Beier til mediet.

Dyster om sommerhus

I år foregår programmet på Nordfyn, hvor fire par skal dyste om at vinde et sommerhus til en værdi af tre millioner kroner.

Dommerduoen består af indretningsekspert Camilla Kjems, som denne gang får selskab af tømrermester Patrick Bentsen, der er et nyt ansigt i dommerpanelet.

"Sommerdrømme" sendes på TV 2 Play fra onsdag 1. marts og på TV 2 onsdag 8. marts.

Lene Beier er blandt andet kendt som vært på det populære tv-program 'Landmand søger kærlighed'. (Arkivfoto).
Lene Beier er blandt andet kendt som vært på det populære tv-program "Landmand søger kærlighed". (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS