Mary i lykke over særlig aften

Det skete tirsdag aften

Kronprinsesse Mary var glad for at kunne byde folk indenfor igen.
Kronprinsesse Mary var glad for at kunne byde folk indenfor igen.
Udgivet Opdateret

En feststemt Kronprinsesse Mary dækkede tirsdag aften op til selskab, da hun samlede Mary Fondens præsidium til middag.

Middagen blev holdt i Frederik VIII's Palæ, og Billed-Bladet skriver, at de inviterede gæster nød tre retter mad og en begivenhed, der normalt afholdes årligt, men som i 2020 blev aflyst grundet corona-pandemien. 

Dækkede op

På kongehusets officielle Instagram-profil kan man se et foto af Kronprinsessen, der er i gang med at finpudse de sidste detaljer før middagen. 

I opslaget skriver kronprinsessen, at hun havde glædet sig til middagen efter den lange periode med covid-restritioner. 

- I aften handler det om at gøre status for vores arbejde og drøfte, hvordan vi kan bidrage til et samfund hvor alle oplever, de hører til, skriver Kronprinsesse Mary blandt andet. 

Etableret i 2007

Mary Fonden rådgives og følges af et præsidium, der består af fondens medstiftere og af de primære finansielle samarbejdspartnere. 

Blandt præsidiets medlemmer finder man Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsberg A/S, Henriette Christiansen, direktør for Egmont Fonden og Else Marie Muderspach Remmen, bestyrelsesformand for Remmen Fonden. 

Mary Fonden blev officielt etableret i 2007, og da Kronprinsparret blev gift i 2004, modtog de en folkegave indsamlet i Danmark og Grønland på 1,1 millioner kroner. 

Kronprinsessen har gennem årene haft et ønske om at gøre noget for de socialt udsatte, og Kronprinsessen vision kombineret med folkegaven førte til, at Mary Fonden blev skabt.

Mary Fonden har i dag en grundkapital på omkring 175 millioner kroner, og afkastet fra grundkapitalen bruges hvert år til at bekæmpe social isolation inden for Mary Fondens tre indsatsområder, der er Mobning & Trivsel, Vold i Hjemmet og Ensomhed. 

Powered by Labrador CMS