Uheld på trafikeret strækning giver massive forsinkelser

Kort før klokken 7.30 torsdag morgen har der et uheld på den trafikerede E45-strækning ved Horsens.

Udgivet Opdateret

Den seneste melding fra Vejdirektoratet lyder på, at bilister på motorvej E45 i sydgående retning kan se frem til mere end en halv times kø, når de passerer mellem Horsens N og Horsens V.

Det skyldes et uheld, der skete klokken 7.24. Det fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Klaus Hansen, til Newsbreak.dk:

– Vi er lige blevet færdige derude. Det var to biler, der stødte sammen, og vi var nødt til at lukke for trafikken i det ene spor – men der er ikke umiddelbart nogen, der er kommet til skade, siger Klaus Hansen til Newsbreak.dk.

Ifølge Vejdirektoratets trafikkort starter køen allerede ved afkørsel 64, Ejer Bavnehøj.

Lidt længere sydpå er der også sket et uheld. Det er mellem <54> Ejer Bavnehøj og <55> Horsens N.

Her er det et uheld i nødsporet.

“Politi og redningsmandskab er på vej”, skriver Vejdirektoratet, der også oplyser, at det forventes at være overstået klokken 09.15.

Powered by Labrador CMS