Motorcyklist alvorligt kvæstet efter politijagt

En politijagt efter en motorcykel endte fredag galt i en rundkørsel.

En motorcyklist kom fredag aften alvorligt til skade i forbindelse med en biljagt. KLIK for flere billeder af ulykken. Foto: Øxenholt Foto.
En motorcyklist kom fredag aften alvorligt til skade i forbindelse med en biljagt. KLIK for flere billeder af ulykken. Foto: Øxenholt Foto.
Udgivet Opdateret

En motorcyklist er alvorligt kvæstet efter at være involveret i en ulykke i forbindelse med en politijagt.

Det oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden).

 

Politiklagemyndigheden bliver kontaktet, som det altid sker, når en “person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt”.

Politiklagemyndigheden blev i den forbindelse med denne ulykke kontaktet fredag 29. marts klokken 20.11 af Sydøstjyllands Politi.

Politiet havde eftersat en motorcykel, der forulykkede i rundkørslen ved Klank ved Galten.

I den ulykke blev føreren af den altså alvorligt kvæstet.

Når en sag overdrages til Politiklagemyndigheden, udtaler politiet sig ikke om den.

Som det fremgår at billederne fra ulykken, var der tilkaldt en bilinspektør.

Vidner søges

I forbindelse med ulykken har Politiklagemyndigheden dog en opfordring til borgerne: Nemlig at stå frem med eventuelle oplysninger i sagen.

Det kan også være, hvis man har været vidne til selve ulykken.

Powered by Labrador CMS