Prins Christian får træls besked

- Du må vente tre år mere, lyder det

Udgivet Opdateret

Prins Christian får ikke årpenge, før han fylder 21 år i efteråret 2026 - medmindre han inden da er blevet tronfølger.

Det meddeler Statsministeriet i en pressemeddelelse.

- Der vil inden dette tidspunkt skulle fremsættes et lovforslag for Folketinget om årpenge for Hans Kongelige Højhed Prins Christian. Der er endnu ikke taget stilling til niveauet for årpengebeløbet, lyder det.

Fik som 18-årig

Prins Christians far, kronprins Frederik, og hans farmor, dronning Margrethe, fik begge årpenge, fra de fyldte 18 år. De var begge tronfølgere, da de fyldte 18 år.

Prins Christian tildeles ikke årpenge, før han fylder 21 år i efteråret 2026 - medmindre han inden da måtte blive tronfølger. Han er nummer to i arvefølgen. (Arkivfoto).
Prins Christian tildeles ikke årpenge, før han fylder 21 år i efteråret 2026 - medmindre han inden da måtte blive tronfølger. Han er nummer to i arvefølgen. (Arkivfoto).

På nuværende tidspunkt er prins Christian nummer to i arvefølgen til den danske trone.

På gymnasium

I øjeblikket går prins Christian i 2.g på Ordrup Gymnasium i Gentofte.

Kongehuset skriver i en pressemeddelelse, at det vil være hans hovedprioritet det kommende år at færdiggøre sin uddannelse.

Når tiden er inde, vil kongehuset orientere om hans videre uddannelsesforløb.

- Det er således aftalt med Statsministeriet, at der først søges om opbakning i Folketinget til en lov om årpenge, når prinsen fylder 21 år eller ved et eventuelt tronskifte, hvis det finder sted inden, skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Får statsydelse

Først herefter er det forventningen, at prinsen i højere grad vil indgå i officielle sammenhænge, lyder det.

Årpenge - også kaldet apanage - er statens ydelse til regenten og medlemmer af kongehuset.

Dronningen får ikke årpenge, men en statsydelse. I 2023 lyder den på omkring 7,5 millioner kroner om måneden svarende til omkring 91 millioner kroner om året.

Statsydelsen dækker også kongehusets udgifter til eksempelvis personale, drift, ejendomme og sikkerhed.

Kronprins Frederik modtager omkring 1,9 millioner kroner om måneden. Det svarer til omkring 22,5 millioner kroner om året. Kronprinsesse Mary modtager ti procent af det beløb.

Det får Joachim

Prins Joachims årpenge lyder på 330.450 kroner om måneden svarende til godt fire millioner kroner om året. Prinsesse Marie modtager ikke årpenge.

I maj blev det vedtaget af et stort flertal i Folketinget, at prinsen får årpengene med, når han 1. september begynder i sit nye job som forsvarsindustriattaché på Danmarks Ambassade i Washington D.C. i USA.

Ifølge Grundloven krævede det Folketingets samtykke, hvis prinsen skulle modtage årpenge i udlandet.

Kun tronfølgere

Prinsen vil ikke få løn i stillingen.

Dansk lovgivning giver medlemmer af kongefamilien mulighed for at modtage apanage, fra de fylder 18 år.

Kongehuset har dog tidligere meldt ud, at det kun er tronfølgere, man i fremtiden vil forvente årpenge til.

Arvefølgen til den danske trone

Dronning Margrethe har været dronning af Danmark siden 1972, og siden Kronprins Frederiks fødsel, har han været nummer ét til at overtage fra hende, når hun engang ikke er regent længere. Men der findes mange andre, foruden Frederik, der står til at tage over i det, der hedder arvefølgen til den danske trone:

1 Kronprins Frederik
2 Prins Christian
3 Prinsesse Isabella
4 Prins Vincent
5 Prinsesse Josephine
6 Prins Joachim
7 Prins Nikolai
8 Prins Felix
9 Prins Henrik (søn af prins Joachim)
10 Prinsesse Athena
11 Prinsesse Benedikte
12 Prinsesse Elisabeth

Kilde: Henrik Gam: Tronfølge i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. maj 2018.

Powered by Labrador CMS