Prinsesse Benedikte ramt af sygdom

Prinsesse Benedikte, søster til dronning Margrethe, er testet coronapositiv. Hun udviser milde symptomer

Nu er hun også ramt af corona
Udgivet Opdateret

Prinsesse Benedikte, søster til dronning Margrethe, er testet positiv for corona.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Prinsesse Benedikte udviser kun milde symptomer. Hun opholder sig nu i Christian den 8. palæ på Amalienborg.

Kongehuset følger sundhedsmyndighedernes anvisninger.

Dronning Margrethe kunne søndag i sidste uge ophæve sin coronaisolation, efter at hun nogle få dage tidligere var testet positiv for corona.

Det er ikke første gang, at det danske kongehus er ramt af coronavirus.

Også kronprinsesse Mary og prins Christian har været smittede i henholdsvis i december sidste år og december 2020.

PRINSESSE BENEDIKTE

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte til Danmark, Prinsesse af Sayn-Wittgenstein-Berleburg (Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid, født 29. april 1944) er en dansk prinsesse, der er den næstældste datter af Kong Frederik den 9. og Dronning Ingrid. Hun er lillesøster til Dronning Margrethe 2. og storesøster til Dronning Anne-Marie.

Hun giftede sig i 1968 med Prins Richard til Sayn-Wittgenstein-Berleburg, med hvem hun har tre børn. Ved ægteskabets indgåelse bevarede prinsesse Benedikte sin titel som Prinsesse til Danmark og sin plads i den danske tronfølge, og hun repræsenterer ofte sin storesøster ved officielle og halv-officielle lejligheder.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS