Skip to main content

Så rig bliver han pludselig

Justin Bieber er den seneste sanger, som har solgt sine musikrettigheder til et investeringsselskab

Sangeren Justin Bieber har solgt sine musikrettigheder for over 200 millioner dollar. Det svarer til omkring 1,4 milliarder kroner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet Hipgnosis Songs Capital ifølge det amerikanske medie Variety.

- Effekten af Justin Bieber på den globale kultur gennem de seneste 14 år har virkelig været bemærkelsesværdig, siger Merck Mercuriadis, som er grundlægger og administrerende direktør i firmaet, i pressemeddelelsen.

Gælder 290 titler

Købet indebærer rettigheder til over 290 titler, som er udgivet til og med 31. december 2021.

Det har været rygtet, at Justin Bieber var på vej til at sælge sine musikrettigheder siden sidste år. (Arkivfoto).
Det har været rygtet, at Justin Bieber var på vej til at sælge sine musikrettigheder siden sidste år. (Arkivfoto).Angela Weiss/Ritzau Scanpix

Kilder oplyser til Variety, at Justin Biebers sange fortsat vil blive administreret af pladeselskabet Universal Music.

Ifølge Variety har der været rygter, om at Justin Bieber var på vej til at sælge sine rettigheder, siden december sidste år.

Andre gør det samme

Justin Bieber slutter sig til en række andre musikere, som har solgt deres rettigheder til Hipgnosis Songs Capital.

Del din kommentar