Lort og opkast lukkede skole

Skolen måtte lukke i flere dage. Over 300 elever måtte sendes hjem.

Knap 50 elever blev syge – alle sandsynligvis smittet med norovirus – eller Roskildesyge. KLIK og bliv klogere på, hvordan du undgår den. Foto: Scanpix.
Knap 50 elever blev syge – alle sandsynligvis smittet med norovirus – eller Roskildesyge. KLIK og bliv klogere på, hvordan du undgår den. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

300 elever blev i februar sendt hjem fra Designskolen i Kolding.

Baggrunden var kvalme, hovedpine, diarre og opkast blandt skolens studerende og ansatte.

Næsten 50 personer var blevet smittet af en virus – nu er Statens Serum Instituts rapport klar.

Den viser, at det var mad fra kantinen, der sandsynligvis var synderen.

En spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og studerende viste, at knap 50 personer havde været syge med diarré eller opkast. Prøver fra syv personer indeholdt norovirus.

(I galleriet over artiklen kan du se, hvad du kan gøre for at undgå den smitsomme virus i hverdagen).

– Det har ikke været den sjoveste dag på kontoret, men det er også vigtigt, at vi handler, sagde Mette Thrane Frandsen, leder af service og event på Designskolen, dengang.

Sandwich fra kantinen

Undersøgelsen kunne ikke udpege en specifik smittekilde, men flere patienter havde det til fælles, at de havde spist sandwich fra skolens kantine. Undersøgelsen kunne ikke afdække, hvordan sandwichene var blevet forurenet med virus.

– Norovirus er meget smitsomt, og vi ser ofte sygdomsudbrud fra mad serveret i kantiner og lignende. Heldigvis er det ikke en alvorlig infektion, og som oftest går den over af sig selv i løbet af få dage, siger overlæge Tyra Grove Krause, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, Statens Serum Institut.

Norovirus-infektion, også kendt som roskildesyge, er en af de mest almindelige årsager til akut maveonde.

Mange smitteveje

Den viser sig typisk som pludselig opstået kvalme, opkastning og diarré. Virus smitter typisk fra person til person, som regel via en overflade, man rører ved, eller en fødevare.

Omgangssyge har fået navn efter Roskilde

I Danmark kaldes sygdom med norovirus for “roskildesyge”, fordi det første danske sygdomsudbrud var i Roskilde i 1936. Her blev en tredjedel af Roskildes indbyggere ramt af let feber, svimmelhed, opkastning og diarré. Epidemien i Roskilde blev omtalt i Ugeskrift for Læger i januar 1936, og her brugtes navnet Roskildesyge for første gang.

Undgå norovirus

God køkkenhygiejne og god personlig hygiejne ved madlavning er nøgleord, hvis du vil undgå at blive syg af norovirus og undgå at smitte andre med norovirus. For eksempel bør du altid skylle frugt og grøntsager grundigt og vaske hænder hyppigt ved madlavning.

Norovirus er meget modstandsdygtige og tåler for eksempel frysning og de fleste kemiske behandlingsprocesser. Men norovirus overlever ikke kogning eller klor i høje koncentrationer.

Kog frosne hindbær

Fødevarestyrelsen anbefaler generelt, at man giver frosne hindbær et opkog i et minut. Baggrunden for denne anbefaling er, at der har været flere tilfælde af roskildesyge hos hospitalspatienter, restaurantgæster og private, der har spist frosne hindbær fra udlandet. Når man koger bærrene, fjerner man norovirus.

Undgå at lave mad ved sygdom

Hvis du er syg af norovirus og umiddelbart efter, du har været syg, bør du ikke tilberede mad til andre mennesker. Du kan nemlig smitte andre via fødevarer.

Restauranter, kantiner og butikker skal være meget opmærksomme på, at en syg medarbejder kan sprede virus. Ifølge fødevareloven må personer, der kan overføre smitte, ikke have med fødevarer at gøre.

Har du roskildesyge?

Hvis du er syg af norovirus, er symptomerne kvalme, vandig ikke-blodig diarré, pludselig opkast, mavepine og mavekramper. Nogle får også lav feber, kuldegysninger, hovedpine og smerter i led og muskler.

Der går gerne fra 12 til 48 timer, fra et menneske er smittet med norovirus, og til sygdommen bryder ud. Du er typisk syg i 24 til 60 timer.

Norovirus smitter både direkte fra person til person via opkast eller afføring og indirekte via for eksempel grydeskeer, håndtag, vand og fødevarer.

Normalt bliver mellem 30 procent til 80 procent af de, der udsættes for smitte, syge.

Hvilke fødevarer kan du blive syg af?

Alle fødevarer, som kommer i kontakt med virus, kan gøre dig syg. Virus kan forurene fødevarerne i alle led fra produktion til servering. Det sker oftest ved brug af forurenet vand eller ved smitteoverførsel fra en syg medarbejder.

Fødevarer, der har givet udbrud af roskildesyge, er skaldyr, især rå østers, salat, frosne hindbær, delikatesse mad, bageriprodukter og drikkevand. Ofte er norovirus et problem på sygehuse, plejehjem og i institutioner. Sygdomsudbrud er også almindelige, hvor der indtages fælles måltider, som i kantiner og restaurationer.

/ritzau/

– Udfordringen ved norovirus er, at der er mange smitteveje. Man kan for eksempel godt være rask smittebærer og bringe smitten ind i en virksomhed, uden selv at vide det. Det kan derfor være svært både at stoppe udbruddet og finde smittekilden. Hvis man har mistanke om norovirus i en fødevarevirksomhed, skal man hurtigst muligt kontakte Fødevarestyrelsen, og hente vejledning i hvad man kan gøre for at stoppe udbruddet, siger udbrudskoordinator i Fødevare SydVest, Nils Haaning.

Powered by Labrador CMS