Ulykkelig Tina Lund beder om hjælp

Hun er helt ude af den

Tina Lunds karriere er bygget på både ridesport på eliteplan og reality-tv.
Tina Lunds karriere er bygget på både ridesport på eliteplan og reality-tv.
Udgivet Opdateret

- Jeg er fuldstændig ude af den, siger Tina Lund i et opslag på Instagram, hvor hun afslører, at der har været indbrud i hendes og familiens hjem i Nordsjælland.

- Vi har haft kæmpeindbrud, siger Tina Lund. 

Tina Lund skriver på Instagram, at tyvene er stukket af med ting, der ikke kan købes igen, blandt andet hendes vielsesring. 

- Tak til Nordsjællands Politi som nu er på sagen. Jeg håber virkelig at de indbrudstyve bliver fundet, skriver Tina Lund, der også fortæller, at hun giver en findeløn, hvis ringen dukker op. 

 Springrytter og realitystjerne

40-årige TIna Lund har vundet det danske mesterskab i spring 19 gange, og hun har sejret til hest i mesterskaber i både Norden, Europa og USA. 

Tina Lund har sideløbende med ridekarrieren gennem årene deltaget i en række TV-programmer, blandt andet Vild med Dans på TV2 i 2008. 

Hun har været blandt hovedpersonerne i TV3-realityrserien Forsidefruer, der er blevet sendt over flere sæsoner, og hun har de seneste mange år boet i Dubai med sin mand, den tidligere fodboldspiller Allan Nielsen, og deres børn. 

Det skete, så livet som mor kunne forenes med karrieren til hest. 

- Jeg kan være sammen med børnene hele morgenen og så tage til stævne og ride og komme hjem om aftenen, har Tina Lund fortalt.

Powered by Labrador CMS