- Vi var så fulde

Det var et berusende bryllup, da komikeren Natasha Brock for nylig giftede sig med kæresten Albert Dieckmann

Udgivet Opdateret

Komikeren Natasha Brock er blandt nydanserne i årets udgave af "Vild med dans", som får premiere den 9. september, men hun har ikke fået et forspring fra sit bryllup.

Der var nemlig ingen brudevals, fortæller hun på den røde løber til årets Zulu Comedy Galla, hvor hun har følgeskab af sin ægtemand, Albert Dieckmann, og sin dansemand, Thomas Evers Poulsen.

- Jeg var frisk på at stille mig selv til rådighed, men det var ikke lige det, de ønskede, tilføjer Thomas Evers Poulsen med et grin.

Det nygifte brudepar fortæller dog, at selv om brudevalsen blev sløjfet, holdt de dog traditionen om at danse inden klokken 00.00.

- Vi var så fulde

- Vi dansede, men ikke brudevals. Men jeg tror også, vi var så fulde, at det ikke havde været pænt, hvis vi prøvede at danse brudevalsen, siger Natasha Brock, der i øvrigt er iført sin brudekjole til årets Zulu Comedy Galla.

Selv om der blev drukket rigeligt champagne, kan parret sagtens huske den store dag, forsikrer de.

- Jeg kan huske, jeg sagde ja, og det var dejligt, siger Natasha Brock med et kæmpe grin.

- Der var heller ikke så mange telefoner fremme til vores bryllup, så desværre for os er der ikke så mange videoer og billeder. Men det var, fordi folk hyggede sig.

Træning venter

Der er ikke meget tid til at fejre hvedebrødsdagene under eksotiske himmelstrøg med Albert Dieckmann, for lige efter brylluppet vendte Natasha Brock tilbage til en grå kælder, hvor dansetræningen med Thomas Evers Poulsen foregår.

Derfor tilbringer Natasha Brock nærmest mere tid i armene på Thomas Evers Poulsen end med sin mand.

- Hellere en god trekant end en ond cirkel, konstaterer Thomas Evers Poulsen og får det nygifte brudepar til at skraldgrine.

Blev kærester i 2017

- Det dækker meget godt, lyder det fra Albert Dieckmann.

Han og Natasha Brock har været kærester siden september 2017. Kort efter deres første møde friede Albert Dieckmann på en seddel, hvor Natasha Brock skulle krydse en boks af med svarene "ja", "nej" eller "måske" til spørgsmålet: Vegas wedding?.

Dengang svarede hun ja.

Føles fedt

Alligevel valgte hun senere selv at fri til Albert Dieckmann med samme spørgsmål og fik også et ja retur.

Selv om de har været sammen i fem år, er det alligevel anderledes at kunne kalde hinanden for ægtefolk end for kærester.

HER ER PARRENE

* Musicalskuespillerinde Andrea Lykke Oehlenschlæger og Vild med dans-debutant Eugen Miu.

* Skuespiller Caspar Phillipson og Malene Østergaard.

* Influent og kendisdatter Cecilie Pilkær Schmeichel og Vild med dans-debutant Damian Czarnecki.

* Paraatlet Daniel Wagner og forsvarende Vild med dans-vinder Asta Björk.

* TV 2-vært Heidi Frederikke Rasmussen og Michael Olesen.

* Skuespiller Jakob Åkerlind og Camilla Dalsgaard.

* Skuespiller og iværksætter Joel Hyrland og Jenna Bagge.

* Diamanthandler Katerina Pitzner og Morten Kjeldgaard.

* Komiker Natasha Brock og Thomas Evers Poulsen

* Dj Nicholas Kawamura og Karina Frimodt.

Kilde: Ritzau

- Det føles fedt, så det er super, jubler Natasha Brock.

- Nu kan han ikke lige så let slippe af med mig, joker hun.

Natasha Brock midtimellem sin ægtemand, Albert Dieckmann, og sin dansemand, Thomas Evers Poulsen. (Arkivfoto).
Natasha Brock midtimellem sin ægtemand, Albert Dieckmann, og sin dansemand, Thomas Evers Poulsen. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS