X Factor: Sendt hjem i tårer

Der blev fældet en del tårer, da Kristoffer Lundholm blev sendt hjem fra ’X Factor’

Udgivet Opdateret

Seerne havde ikke begunstiget Kristoffer Lundholm og Nambahlou med tilstrækkelige mange sms-stemmer til at gå direkte videre.

I farezonen optrådte de med deres ’safe me’-sange, og Blachman måtte endnu engang træffe afgørelsen i ’X Factor’ fredag aften.

Den blev svær, og han undlod ikke at nævne et særligt forhold i forbindelse med sit valg: Kwamie Liv havde ikke flere deltagere tilbage, hvis Nambahlou røg ud.

Første gang

Det endte med at den ellers så urørlige Simon Kvamm for første gang måtte skille sig af med en deltager, nemlig hans populære ’anfører’ Kristoffer, hvis exit tydeligvis bragte tårerne frem.

- Jeg har det godt. Er fyldt med taknemmelighed over, at jeg har fået lov at være med i så lang tid. Det havde jeg ikke regnet med, sagde den 26-årige pædagog fra Aalborg til Kendte.dk bagefter.

- At have deltaget i ’X Facdtor’ har kunnet bruges både musikalsk og menneskeligt. Så det har givet mig rigtig meget, og jeg er glad for, at jeg tilmeldte mig konkurrencen, sagde Kristoffer Lundholm.
- At have deltaget i ’X Facdtor’ har kunnet bruges både musikalsk og menneskeligt. Så det har givet mig rigtig meget, og jeg er glad for, at jeg tilmeldte mig konkurrencen, sagde Kristoffer Lundholm.

- Tæt på mit hjerte

- Jeg kommer til at savne alle her sindssygt meget. Især Theodor er kommet tæt på mit hjerte, lød det fra deltageren, der i den nye situation puttede en sheltertur på skemaet.

- Nu skal jeg ud i skoven og sove et par dage med min kammerat Mathias. Og så hedder den ellers computerspil, nyde mit eget selskab og roen. Og så må vi se, hvad der skal ske, sagde han.

Simon Kvamm måtte tage afsked med Kristoffer, og deltagerne havde fået malet hans kontrafej på håndfladerne for at fejre hans hidtil urørlige position at være den eneste af mentorerne med samtlige deltagere tilbage. Det blev der så lavet om på fredag aften.

Powered by Labrador CMS