ANNONCE

Sådan bliver indkøbsturen fra den 18. marts

17. marts 2020 19:42 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Info

Statsministeren beder nu alle butikker i landet om at have håndsprit klar til kunder, der handler.

Sådan bliver indkøbsturen fra den 18. marts
Kunder skal kunne handle ind med rene hænder. Genrefoto.

Regeringen vil have, at kunder så vidt muligt skal kunne vaske eller afspritte hænder i butikker landet over.

Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde tirsdag aften.

– Der skal være plads nok. Kunderne skal kunne vaske hænder og spritte af. Der skal være god afstand både i køerne, og når man kigger på varer, siger statsministeren.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Kravet er blot et af de tiltag, som Mette Frederiksen tirsdag aften præsenterer på et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet.

De skal lukke

Natklubber, fitnesscentre, frisører, solcentre, tatovører, frisører, vandpibecaféer og andre butikker, hvor personer kommer i tæt kontakt, skal lukke.

Fødevarebutikker er undtaget og vil fortsat være åbne, oplyser statsministeren.

Rigspolitichef Thorkild Fogde fortalte på pressemødet, at man først fra onsdag kan finde ud af, præcist hvad de nye tiltag kommer til at betyde for folk, der handler ind.

Målet er at have så få mennesker i nærheden af hinanden som muligt.

Politiet kommer til at vejlede og betjente kommer ikke til at skrive bøder ud til højre og venstre onsdag.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu