Kurts kampvogn kan trække en bil

25. marts 2020 13:28 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Du kan blive ejeren af en lille legetøjskampvogn med kræfter nok til at trække en bil op af grøften.

Når du alligevel sidder derhjemme på sofaen, så kan det være, at din tid på internettet sender dig forbi diverse salgsannoncer. Muligvis har du endda opdaget, hvordan du kan gøre dig et stort kup.

For 45.000 kroner kan du blive ejeren af kampvogn. Den har 52-årige Kurt Andersen sat til salg, og han praler gerne med, hvad sådan et maskineri kan. Det fremgår af DBA Guide.

Artiklen fortsætter efter videoen

Bil i grøften

Selv om Kurt Andersens Tiger 1 Tank Scale 1:8 er et legetøj i legetøjsstørrelse, så har den altså flere kræfter end de fleste mekaniske legetøj.

Kampvognen vejer 60 kilo, men dens evner rummer langt flere kilo end det.

– Den kan trække 700 kilo. Altså 700 kilo, siger Kurt Andersen til DBA Guide og fortsætter:

– Hvis konen kører fast i sin lille Peugeot 105, kan hun ringe efter min Tiger 1 Tank. Den kan trække hende fri.

Foruden kræfterne kan kampvognen også skyde med gummikugler, ligesom der også er lyd, laserlys og røg i maskinen.

Konen rullede øjne

Den 52-årige Kurt Andersen fra Aabybro, nord for Aalborg, har altid haft en forkærlighed for legetøj og teknik, og kampvognen er en god kombination af begge dele.

Det er dog tilsyneladende kun Kurt Andersen selv, der morer sig over indkøbet, for hans kone rullede øjne af ham, da han modtog legetøjstanken, og hans venner synes, han er sindssyg, forklarer den 52-årige.

Selv om Kurt Andersen er meget glad for sin Tiger 1 Tank, så er det altså på tide, at den skal have en ny ejer, derfor har han sat den til salg i håb om, at han kan få 45.000 kroner for den.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu