ANNONCE

Kurven knækker nu

22. december 2020 14:03 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Epidemien er nu aftagende.

Kurven knækker nu
Covid-19-vaccinationscentre er nu begyndt at skyde op i landet. Foto: Scanpix

2543 danskere er det seneste døgn konstateret smittet med coronavirus i Statens Serum Instituts daglige opdatering.

17 er døde, hvilket bringer det samlede dødstal op på 1070 i Danmark.

Yderligere 10 er indlagt, så landets hospitaler nu huser 723 covid-patienter.

Tallene er dog kun baseret på data for 21 timer. Det reelle tal forventes derfor at være højere.

Samtidig blev der mandag foretaget 58.145 lyntest hos de fire private udbydere, der tester på statens regning. 1109 af prøverne var positive.

Hos Falck fortæller ambulancedirektør Jørgen Mieritz, at der er stor forskel på, hvordan smitten fordeler sig i lyntest.

– Vi har stadigvæk den højeste procentandel af smittede i hovedstaden og på Sjælland, mens det er lavest i Region Syddanmark og Region Nordjylland, siger han.

Epidemi på retur

Samtidig er sundhedsminister Magnus Heunicke ude med en god nyhed.

Kontakttallet er nemlig faldet til under 1.

Det er nu 0,9 mod 1,2 i sidste uge.

Det skriver ministeren på Twitter:

Når kontakttallet er på under 1 er epidemien aftagende.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu