ANNONCE

Kvinde åd sig ihjel under ædekonkurrence

27. januar 2020 10:30 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En 60-årig kvinde døde søndag under en ædekonkurrence i Australien.

Kvinde åd sig ihjel under ædekonkurrence
Kagen Lamington er en australsk specialitet.

Søndag kunne australierne fejre deres nationaldag, Australia Day.

Dagen, der markerer ankomsten af de første europæere til Australien, fejres ofte med ædekonkurrencer, og det gik søndag helt galt på et hotel i Hervey Bay i Queensland.

Artiklen fortsætter under videoen

Her omkom en 60-årig kvinde, efter hun fik et anfald under en konkurrence. Det skriver BBC.

Kvinden var midt i en konkurrence, hvor man på tid skulle spise “Lamingtons” – en australsk kage, rig på smør og sukker, der overtrækkes med kokos og chokolade.

Munden proppet fuld

Vidner på stedet siger ifølge BBC, at kvinden netop havde klemt en hel kage ind i munden, da hun tilsyneladende fik det dårligt.

Der blev ydet førstehjælp på stedet, men hun omkom senere på hospitalet.

På Faceobook takker hotellet blandt andet ambulanceredderne, der reagerede prompte og professionelt på stedet:

Den australske tv-kanal Channel 9 har vist video fra ædekonkurrencen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu