ANNONCE

Kvinde alvorligt kvæstet i frontalulykke

21. april 2020 20:45 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Fik formentlig et anfald.

Note 21.42:

Politiet oplyste til Newsbreak.dk, at kvinden formentlig fik et epileptisk anfald. Siden er andre medier begyndt at skrive om ulykken, og de har fået oplyst, at kvinden er diabetiker og formentlig af den årsag har mistet bevidstheden.

Artikel:

En kvinde er fløjet med akuthelikopter til traumecentret på Aalborg Universitetshospital efter en alvorlig ulykke på Viborgvej vest for Farsø. Det fortæller Per Jørgensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Ulykken blev anmeldt kort før klokken 18.30. En personbil og en varebil er kørt frontalt sammen på vejen. I personbilen sad en kvinde, og i varebilen sad to personer.

– Kvinden blev reddet ud af sin bil og er fløjet til Aalborg Universitetshospital. De to fra varebilen blev kørt med ambulance til Viborg Sygehus, siger vagtchefen til Newsbreak.dk.

Den tilskadekomne kvinde er alvorligt kvæstet, lyder det. Hendes pårørende er underrettet.

Vejen var i forbindelse med ulykken totalt spærret i omkring halvanden time. En bilinspektør er i skrivende stund på stedet og foretager undersøgelser, samtidig med at der ryddes op efter sammenstødet.

Årsagen til ulykken er endnu ikke endeligt fastlagt, men der er dog en teori:

– Kvinden har formentlig fået et epileptisk anfald, siger vagtchefen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu