ANNONCE

Kvinde anholdt: Mand stukket med kniv

16. april 2020 20:05 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Husspektakler gik over gevind, og derfor er en kvinde blevet anholdt.

En mand og en kvinde har torsdag aften haft en uoverensstemmelse i en bolig på Vesterkøb i Hedehusene på den københavnske vestegn. Det gik noget over gevind, lyder meldingen fra Københavns Vestegns Politi.

Vagtchef Peter Grønbek fortæller, at der kom en anmeldelse om et husspektakellignende forhold klokken 17.58, og da politiet ankom – i stor stil i øvrigt – kunne det konstateres, at manden var blevet ramt af en kniv.

– Det er gået så for vidt, at han har fået en overfladisk knivlæsion, siger vagtchefen.

Manden er ikke i livsfare og ikke alvorligt såret.

Politiet er stadig på adressen i skrivende stund og færddiggør undersøgelser. Der har ikke været fare på færde for andre. De to involverede er i et forhold.

– Vi har pågrebet den mistænkte gerningskvinde, tilføjer vagtchefen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu