ANNONCE

Kvinde død efter togpåkørsel

20. juni 2020 07:10 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En kvinde blev fredag aften ramt af toget i Svendborg.

Kvinde død efter togpåkørsel
Kvinden blev meldt i "stærkt" kritisk tilstand. Foto: Øxenholt Foto

OPDATERING 10.31:

Fyens Stiftstidende skriver nu, at den 67-årige kvinde er død af sine kvæstelser.

Samtidig oplyses det, at der næppe ligger nogen forbrydelse eller fejl ved sikkerheden på stedet.

Der er derfor efter alt at dømme tale om en tragisk hændelse.

ORIGINALARTIKEL:

En kvinde blev fredag aften ramt af toget ved en jernbaneoverskæring nord for Valdemarsgade i Svendborg.

Det oplyser Fyns Politi til Fyens Stiftstidende.

Det er endnu uvist, hvad årsagen til påkørslen er, og det er lørdag morgen endnu ikke lykkedes Newsbreak.dk at komme igennem til Fyns Politi.

Fredag aften var kvinden i stærkt kritisk tilstand, oplyste vagtchef Henrik Krøjgaard til Fyens Stiftstidende.

Der menes at være tale om en 67-årig kvinde, dette var dog ikke endeligt bekræftet fredag aften, ligesom de pårørende til kvinden heller ikke var underrettet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu