ANNONCE

Kvinde dræbt af faldende tagsten

17. december 2019 20:59 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En kvinde er tirsdag blevet dræbt i en frygtelig ulykke i New York.

En 60-årig kvinde er tirsdag død, efter en tagsten ramte hende i hovedet på Manhattan i det centrale New York.

Det skriver CBS New York.

Artiklen fortsætter under videoen

Ulykken skete klokken 10.45 lokal tid på 152 West 49th Street mellem 6th og 7th Avenue. Kun et stenkast fra Times Square.

Kvinden blev fundet liggende på fortorvet med hovedskader, dræbt på stedet.

Masser af vidner

Ulykken skete på et af New Yorks travleste steder, på årets travleste tidspunkter.

Masser af mennesker var vidner til ulykken, der dog skete så hurtigt, at kun de færreste så det.

– En mand fortalte mig at han gik ved siden af hende, men stoppede op for at købe en paraply. Han var helt ude af sig selv, fordi det kunne have været ham, siger et vidne til CBS.

De nærmere omstændigheder omkring ulykken skal nu undersøges.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu