ANNONCE

Kvinde dræbt i højresvingsulykke

24. september 2020 19:26 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En 40-årig kvinde blev ramt af svingende lastbil.

En lastbil, der torsdag eftermiddag kom kørende ad Hveen Boulevard i Taastrup, skulle svinge til højre ad Taastrupgårdsvej.

I den forbindelse bliver en kvindelig cyklist, der lige som lastbilen kører sydpå ad Hveen Boulevard, ramt, da hun fortsætter ligeud.

Kvinden, der er fra lokalområdet og 40 år gammel, dør omgående i ulykken, bekræfter vagtchef Torben Wittendorff fra Københavns Vestegns Politi for Newsbreak.dk torsdag aften.

Ulykken blev anmeldt klokken 15.18, og politi samt beredskab 4K rykkede massivt ud.

Ved ankomst viste det sig, at kvinden var død. Hun var havnet under lastbilen.

Politiet ved ikke andet end, at der er sket en højresvingsulykke.

– Der har været en bilinspektør, siger Wittendorff.

Kvindens pårørende er underrettet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu