ANNONCE

Kvinde dræbt i ulykke: -Vi fik aldrig kontakt

9. maj 2019 13:26 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Et uheld torsdag morgen har fået en tragisk udgang.

Der er torsdag morgen sket en alvorlig ulykke på Næstvedvej ved Bårse i Præstø Kommune. Det bekræfter vagtchef Lars Denholt ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Newsbreak.dk.

Politiet var på stedet med patruljebiler, mens der også var en ambulance, samtidig var der tilkaldt en lægehelikopter til stedet.

– Det må være en alvorlig ulykke, når der er helikopter tilkaldt. Vi kender ikke tilstanden på personen endnu, men vi ved, at der kun er en person i bilen, lød meldingen tidligere torsdag morgen fra Lars Denholt til Newsbreak.dk.

Men her godt kort efter middagstid er det desværre en nedslående nyhed, som vagtchefen må overbringe.

– Beklageligvis er føreren af bilen afgået ved døden, siger Lars Denholt til Newsbreak.dk.

Føreren af bilen var en 66-årig kvinde fra Vordingborg – de pårørende er underrettet.

– Vi fik aldrig kontakt med hende igen, selvom vi arbejdede med hende på stedet. Derfor blev hun også erklæret død på ulykkesstedet, siger vagtchefen.

Ligsyn skal klarlægge dødsårsagen

Hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi arbejder man netop nu med en hypotese, men først om et par dage, vil svaret være der.

–  Vi arbejder udfra en hypotese om det kunne være et ildebefindende, da bilen på uforklarligvis kører af vejen, men det er blot en hypotese. Det kunne være en forklaring. Det vil et ligsyn forhåbentligvis kunne klarlægge i løbet af de nærmeste dage.

I perioden efter ulykken var der en del trafikale udfordringer, da politi og redning arbejdede på stedet.

Newsbreak.dk har været i kontakt med husets ejere. De fortæller, at bilen ikke har gjort de store skader på huset og selve påkørslen ikke var så voldsom.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu