Kvinde fængslet og sigtet i mystisk drabssag

24. februar 2017 16:34 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Hendes 66-årige mand er død. Hun er selv blevet fængslet i forbindelse med dødsfaldet.

Kvinde fængslet og sigtet i mystisk drabssag
Manden blev fundet død under mystiske omstændigheder. Foto: Google Maps.

Der er nyt i sagen om den kvinde, Newsbreak.dk tidligere i dag beskrev anholdelsen af, efter at politiet havde fundet hendes samlever død i deres fælles hjem torsdag.

Den 70-årige kvinde er fredag blevet fængslet efter et grundlovsforhør i Københavns Dommervagt. Kvinden er af Københavns Politi blevet sigtet for drab på en mand ‘ved i perioden 1. februar til 23. februar klokken 16.14 på ukendt vis at have forårsaget ægtemandens død.’ Det skriver Eb.dk.

Kvinden blev anholdt torsdag klokken 17.20. Hun nægter sig skyldig, og meget mere end det vides endnu ikke om sagen, da en del af grundlovsforhøret blev afviklet for lukkede døre.

Fængsling kæret

Den sigtede er fængslet i 12 dage. Hendes forsvarsadvokat har kæret fængslingen.

Tidligere i dag kommenterede drabschef i Københavns Politi, Jens Møller, anholdelsen.

– Der er nogle mistænkelige omstændigheder ved fundet, som gør, at vi vælger at anholde en kvinde i lejligheden, sagde drabschefen til Ekstra Bladet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu