Kvinde forsøgt dræbt: Nu afslører politiet detaljer

19. februar 2019 11:28 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

En 23-årig kvinde fik flere skud affyret mod sin bil.

Der blev mandag aften affyret flere skud mod en bil, der var på en parkeringsplads ved Ingemannsvej ved sygehuset i Slagelse.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog anmeldelsen klokken 22.38, hvor en 23-årig kvinde havde ført bilen, der var blevet skudt efter. Kvinden gik fri af skuddene.

Sagen bliver netop nu efterforsket som drabsforsøg – og derfor har politiet natten igennem foretaget en række undersøgelser på gerningsstedet. Disse undersøgelser har skullet klarlægge hændelsesforløbet, men da undersøgelserne stadig pågår, så holder politiet kortene tæt til kroppen.

I en pressemeddelelse fremgår det, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er meget interesseret i at høre fra vidner, der har været i området ved Ingemannsvej og Slagelse Sygehus i tidsrummet 22.00 til 22.45 – og særligt hvis man har bidt mærke i mistænkelige køretøjer.

Eventuelle henvendelser i sagen kan gives til politiet op telefonnummer 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu