Kvinde forsøgt voldtaget på sti: Politiet efterlyser vidne og gerningsmand

4. juli 2018 22:58 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

Politiet beder om hjælp i en voldtægtssag.

Kvinde forsøgt voldtaget på sti: Politiet efterlyser vidne og gerningsmand
En vinde blev onsdag formiddag forsøgt voldtaget på en sti i Sønderborg. Foto: Scanpix

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp til at identificere en gerningsmand og et vidne efter et voldtægtsforsøg, der fandt sted onsdag omkring klokken 10. Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

En kvinde har anmeldt til politiet, at hun blev forsøgt voldtaget på en grussti bag Mølleparkens Plejehjem. Hun ringede ind med anmeldelsen klokken 11.29.

Et vidne anråbte gerningsmanden, og politiet efterlyser nu både gerningsmanden og vidnet.

Kvinden har givet følgende signalement af gerningsmanden:

  • Mand
  • Udlænding
  • 25 – 30 år
  • Mørke skægstubbe
  • Mørkt hår
  • Talte gebrokkent dansk/engelsk
  • Var iført blå Adidas-bukser, blå hættetrøje og sort cap og bar mørke sko
  • Bar en brun bæltetaske over skulderen

Vidnet, der anråbte gerningsmanden, beskrives som:

  • Mand
  • 60 – 70 år
  • Dårligt gående
  • Han råbte ”Hallo – hvad har I gang i”

Syd- og Sønderjyllands Politi håber at komme i kontakt med vidner, som har overværet hændelsen eller kan genkende gerningsmanden eller vidnet, som anråbte gerningsmanden.

Hvis man har oplysninger i sagen, skal man kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu