ANNONCE

Kvinde fundet død i buskads

28. februar 2021 06:05 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En 20-årig mand er anholdt

Kvinde fundet død i buskads
En kvinde blev lørdag fundet død i Vordingborg. (Foto: presse-fotos.dk/Scanpix 2021)

En 39-årig kvinde er lørdag fundet død.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog lørdag klokken 13.19 en anmeldelse om, at en 39-årig kvinde kort forinden var fundet død i et buskads på Oringe i Vordingborg under omstændigheder, der ikke umiddelbart har kunnet klarlægges.

Politiet kunne kort efter anmeldelsen anholde en 20-årig mand, der har en relation til afdøde.

“Der kan endnu ikke oplyses nærmere detaljer, da undersøgelser i sagen fortsat er i gang”, oplyser politikredsen..

Den anholdte forventes fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Næstved søndag den 28. februar med krav om varetægtsfængsling.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu