ANNONCE

Kvinde fundet død: Person sigtet

11. december 2019 15:34 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

En person er sigtet i sagen om et mistænkeligt dødsfald.

Mandag blev en 38-årig kvinde fundet død i et sommerhus ved Vesterlund. Newsbreak.dk har tidligere omtalt sagen, hvor det stod klart, at politiet behandlede sagen som et mistænkeligt dødsfald.

Se mere video på Local Eyes 

Senere slog en obduktion fast, at der ikke var et endegyldigt svar til, hvorvidt en forbrydelse lå bag.

Men ellers har det været småt med informationer i sagen. Indtil i dag.

En person sigtet

Til Newsbreak.dk bekræfter Sydøstjyllands Politi nemlig, at en person har været anholdt.

– Vi kan bekræfte, at der er en person, der har været anholdt i sagen, men vedkommende er blevet løsladt igen. Mere kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt, lyder det fra kommunikationschef Ulla Kaspersen ved Sydøstjyllands Politi til Newsbreak.dk.

Til Vejle Amts Folkeblad har vicepolitinspektør Carsten Thostrup dog udtalt sig yderligere.

– Vedkommende er fortsat sigtet i sagen med de rettigheder, der følger med, forklarer Carsten Thostrup til avisen.

Dog er der ingen informationer om, hvad personen er sigtet for – blot at personen er blevet afhørt på politistationen. Der er ingen oplysninger om den sigtedes alder, køn eller eventuelle relation til den afdøde kvinde er.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu