ANNONCE

Kvinde fundet død: Politiet tilkaldt

8. januar 2021 10:45 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

En kvinde er død ved en brand i byen Aasiaat i Grønland. Dansk politi skal assistere ved efterforskningen.

Kvinde fundet død: Politiet tilkaldt
Dansk politi assisterer ved en dødsbrand i byen Aasiaat i Grønland. Genrefoto.

Natten til torsdag blev en kvinde fundet død i forbindelse med en brand i en lejlighed i byen Aasiaat – også kendt som Egedesminde – i Grønland.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.AG

Grønlands Politi kan hverken be- eller afkræfte, om der er sket en forbrydelse i forbindelse med dødsfaldet og branden.

Dansk politi vil hjælpe med efterforskningen, oplyser vagtchef ved Grønlands Politi, Mads Lynge, til Sermitsiaq.AG.

– Vi har rekvireret assistance fra dansk politi, i form af kriminalteknikere og en obducent så vi kan fastlægge dødsårsag og brandårsag, siger Mads Lynge til Sermitsiaq.AG.

Branden blev anmeldt klokken 00.43 på adressen Aadarujuup Aqquserna i Aasiaat.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu