Kvinde i kritisk tilstand: Kørt ned af lastbil

10. juli 2019 08:23 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Kvinden blev ramt af den højresvingende lastbil onsdag morgen på Avedøre Havnevej.

Del:

Opdatering: Den 56-årige kvinde, der tidligere blev ramt af lastbilen, er erklæret uden for livsfare. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

En kvindelig cyklist er onsdag morgen bragt til Rigshospitalets Traumecenter i kritisk tilstand.

Det bekræfter vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Peter Grønbek over for Newsbreak.dk.

– Det er meget sparsomt, hvad jeg har af oplysninger i sagen lige nu. Men det er rigtigt, at der er sket en trafikulykke, hvor en kvindelig cyklist er blevet kørt ned af en højresvingende lastbil. Vi fik melding om ulykken klokken 07.33, siger Peter Grønbek.

Ifølge vagtchefen er kvindens tilstand kritisk.

Hun blev efter ulykken hastet til Rigshospitalets Traumecenter.

– Jeg har endnu ikke mere at sige. Vi skal nok melde ud, når der er yderligere, siger Peter Grønbek.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu