ANNONCE

Kvinde kastede med salmiakspiritus

22. juni 2020 13:23 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En noget bedugget kvinde skabte tumultariske tilstande på et opholdssted i Herning lørdag.

Kvinde kastede med salmiakspiritus
Lørdag eftermiddag blev lokalpolitiet i Herning kaldt ud til en tumultarisk tilstand. En 47-årig kvinde kastede med salmiakspiritus. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

I weekenden er der ofte nok at se til for politiet.

Det skyldes blandt andet, at flere får mere alkohol indenbords.

Det skete også for en 47-årig kvinde, der var endt i en konflikt, skriver Herning Folkeblad.

På opholdsstedet Den Våde Høne blev politiet kaldt ud til “tumultariske tilstande”.

En 47-årig kvinde var involveret i en konflikt, der endte med, at kvinden smed med salmiakspiritus.

Ifølge sekretariatsleder ved lokalpolitiet i Herning Bent Smedegaard var der tale om den faktiske kemiske væske.

– Hun havde en lille flaske salmiakspiritus med, som hun begyndte at kaste med, siger han til Newsbreak.dk.

Der var altså ikke tale om den slags salmiak spiritus, der kan nydes iskoldt i et shotglas.

Optrinnet medførte dog ikke, at der skete personskader.

– Hun var så fuld, at hun kun ramte sig selv. Og hun kom heller ikke til skade, siger Bent Smedegaard.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu