ANNONCE

Kvinde kørt ned to gange

24. november 2020 08:39 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Tæt på sin bopæl er en kvinde blevet ramt af to biler.

På Viborg Landevej i Sønder Onsild nær Hobro er der tirsdag morgen sket en alvorlig ulykke.

Det er en kvinde, der er blevet kørt ned, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi René Kortegaard til Newsbreak.dk.

– Hun bliver først ramt af en bil, og så bliver hun ramt af en anden bil, siger han.

Kvinden er fra lokalområdet.

Det var, da hun krydsede Viborg Landevej, at hun blev ramt af de to biler.

Påkørslen skete tæt på kvindens bopæl.

– Hun er i live, men det er kritisk, siger vagtchefen.

– Hun er på vej til Aalborg Sygehus i en ambulance, tilføjer han.

På ulykkesstedet arbejder politiet fortsat, ligesom at en bilinspektør er blevet indkaldt. Bilinspektøren er i gang med at foretage en række undersøgelser på stedet.

Vagtchefen ved Nordjyllands Politi vil mene, at politi og bilinspektør er på stedet i et par timer endnu.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu