ANNONCE

Kvinde kørte galt på motorcykel

11. juli 2020 18:04 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Der er sket et motorcykeluheld i et T-kryds på Bornholm.

Opdatering 20.16:

TV2 Bornholm skriver nu, at der er tale om et solouheld.

En kvinde er kommet kørende på motorcykel på Slamrebjergvej og er kørt ind i et vejskilt for enden af vejen.

Hun har pådraget sig nogle brud på sin ankel og muligvis på sit håndled.

Der er tale om en 64-årig kvinde – formentlig turist.

Original artikel:

I T-krydset Slamrebjergvej og Gadevejen nogle kilometer vest for Nexø på Bornholm er der sket et uheld med en motorcykel.

Det fremgår af billedmateriale, Newsbreak.dk har fået.

Vagthavende ved Bornholms Politi bekræfter uheldet, men kan ikke komme med detaljer.

– Du ved lige så meget som jeg, vi er i gang med at arbejde ude på stedet. Ring igen senere, lyder det kortfattet, inden røret bliver lagt på.

Af billedmaterialet fremgår det, at der foruden ambulance og lægebil er to patruljevogne på stedet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu