ANNONCE

Kvinde mistede opsparingen: Her blev den fundet

30. juni 2020 20:26 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Østjyllands Politi blev kontaktet af en kvinde, der manglede 36.000 kroner.

Kvinde mistede opsparingen: Her blev den fundet
Politiet blev kontaktet mandag morgen af en kvinde, der manglede cirka 36.000 kroner. Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix/ Arkiv

Søndag aften fandt en 59-årige kvinde et stor pengeløb i en hæk.

Siden hen har Østjyllands Politi fået en henvendelse fra en kvinde, der netop manglede et beløb, der svarede til det, som den 59-årige fandt.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Mandag morgen tog en 42-årig kvinde kontakt til politiet, fordi hun ville anmelde, at hun havde mistet knap 36.000 kroner.

Hun pegede på, at pengene muligvis var blevet stjålet fra hendes taske i tidsrummet mellem klokken 15.00 og 23.00 søndag.

Kvinden forklarede, at hun havde hævet pengene fra sin opsparing, fordi hun frygtede bankerne ville lukke på grund af coronakrisen.

Anmeldelsen kom umiddelbart inden døgnrapporten blev sendt ud, derfor havde kvinden ikke læst om et tilsvarende beløb, der blev fundet i en hæk ved Trillegården i Aarhus Vest.

En 59-årige kvinde havde på en gåtur fundet et stort kontantbeløb.

Ved en hæk havde hun opdaget en grøn, gennemsigtig pose, hvis indhold ville få smilet frem hos de fleste.

I posen lå nemlig 35.000 kroner. Ved siden af det store beløb lå yderligere 600 kroner. Desuden lå der også en mascara

Det viste sig, at det netop var de penge, den 42-årige kvinde manglede.

Østjyllands Politi er fortsat ikke klar over, hvordan den store sum penge var endt i en hæk.

Pengene er dog tilbage ved den rette ejer.

Men fra beløbet af der trukket en findeløn, som den 59-årige kvinde har fået.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu