Kvinde og tre børn hevet livløse op af hav

2. december 2019 21:37 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Info

Politiet har fundet støvler og en barnevogn i vandkanten, tæt på hvor fire personer mandag er fundet livløse.

Kvinde og tre børn hevet livløse op af hav
Der blev blandt andet sendt en helikopter i luften for at søge efter personer i vandet, efter at anmeldelsen indløb Foto: Rune Stoltz Bertinussen/Scanpix

Tre børn og en kvinde er mandag eftermiddag blevet hentet livløse op af havet i Tromsø i det nordlige Norge. Det oplyser norsk politi.

– Lige nu kan vi ikke sige, om der ligger en kriminel handling bag, om det er en ulykke, eller hvad der er sket, siger politichef Anita Hermandsen på et pressemøde mandag aften.

Artiklen fortsætter under videoen 

Politiet fandt støvler og en barnevogn i vandkanten, tæt på hvor de fire personer blev fundet. Der var også spor af dem på vej ned mod vandet.

De fire personers nærmere tilstand er mandag aften endnu ukendt.

Politiet har en teori

Politiet kender ikke personernes nationalitet eller nærmere identitet. Politiet har dog en teori om, hvem personerne er, skriver NTB.

De fire personer fik førstehjælp på stedet, inden de blev kørt på Universitetshospitalet Nord-Norge.

Politiet fik en melding om hændelsen mandag klokken 17.28.

– Meldingen lød på, at der var blevet set en barnevogn, og at der var spor ned mod vandet. Da anmelderen kom ned til vandet, blev der fundet nogle ting i vandkanten, som betød, at politiet måtte foretage undersøgelser.

– Der blev der så hentet fire personer op, siger Anita Hermandsen.

Efter fundet ledte eftersøgningshold – herunder dykkere og en helikopter – i en periode efter yderligere personer i vandet.

Politiet har iværksat en større efterforskning af sagen, og det har bedt kommunen i Tromsø om at nedsætte et krisehold.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu