Kvinde satte ild til egen lejlighed

18. marts 2019 21:48 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Politiet har i forbindelse med en brand i Aarhus anholdt beboeren.

I forbindelse med en brand i en lejlighed beliggende i opgangen Aldersrovej 17 i det nordlige Aarhus har Østjyllands Politi anholdt beboeren.

Der er tale om en 32-årig, og politiet har sigtet vedkommende for selv at sætte ild til sin lejlighed, skriver politikredsen på Twitter.

Ved indsatsen blev det hurtigt konstateret, at branden var påsat, hvorfor mistanken rettedes mod beboeren.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med branden, og ingen øvrige lejemål har været evakueret.

Politiet skriver, at branden udelukkende begrænsede sig til selve lejligheden, hvor den 32-årige bor.

Det fremgår af Twitter, at politiet for nuværende ikke har yderligere oplysninger. Ekstra Bladet skriver dog, at der er tale om en kvinde, og hun stod selv bag en af anmeldelserne om branden.

Ifølge oversigten med alarmudkald, Odin, modtog Østjyllands Brandvæsen alarmopkald om branden klokken 19.30.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu