Kvinde slår sin mand ihjel med kagerulle

26. marts 2019 08:57 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Vedvarende voldshandlinger mod sin mand kommer nu sandsynligvis til at koste enken resten af livet i fængsel - i hvert fald mindst 16 år.

En 55 år gammel kvinde, Hannegret Donnelly, fra Aylesbury, Buckinghamshire nordvest for London er blevet idømt en livstidsstraf for at have dræbt sin mand den 55-årige Christopher Donnelly.

Manden døde den 31. marts sidste år efter det retten har fastslået som “systematisk vold” udført af Hannegret Donnelly.

Hannegret Donnelly ringede ringede til politiet dagen efter hendes mand var død. Til efterforskerne indrømmede hun at hun nogle uger tidligere havde slået sin mand i hovedet med en kagerulle.

Afhøringer af Hannegret Donnelly har afsløret et billede af en systematisk afstraffelæse af ægtemanden med blandt andet en hårbørste og en kagerulle ligesom hun også har indrømmet at have slået ham i hovedet og skubbet ham ned af nogle trapper.

Ved sin død blev der fundet i alt 78 skader på Christopher Donnellys krop.

– Han (Christopher/ red.) blev styret af sin kone. Hun fortalte ham hvad der var acceptabelt og straffede ham, når han gjorde noget, hun var uenig i. Han led store skader som følge af dette systematiske misbrug, oplyser Felicity Parker fra Thames Valley Police, i en pressemeddelelse.

Christopher og Hannegret Donnelly havde været gift i 23 år, da ægtemanden døde af sine kvæstelser. Deres fire børn er i alderen 12 til 21 år.

Livstidsdommen betyder, at Hannegret Donnelly skal sidde i fængsel i mindst 16 år.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu