ANNONCE

Kvinde stukket med sædfyldt kanyle

29. februar 2020 11:27 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En mand er anholdt i sagen.

Politiet i den amerikanske stat Maryland har fredag fortalt, at en kvinde er blevet stukket med en kanyle fyldt med sæd.

Det skriver New York Post.

Kvinden blev tirsdag overfaldet, mens hun var ude at handle ind, oplyser politiet. En 51-årig mand blev kort efter anholdt.

Overvågningsvideo fra stedet viser, at den 51-årige støder ind i kvinden, mens hun var ved at aflevere en indkøbsvogn.

Samtidig stikker han hende med kanylen, som han hev frem fra sin lomme.

Troede det var en cigaret

Kvinden, Katie Peters, har efterfølgende fortalt til amerikanske medier, at hun troede, hun var blevet brændt af en cigaret.

“Det føltes som et bistik, gjorde det ikke?”, sagde gerningsmanden til gengæld til hende.

Manden blev anholdt efter et anonymt tip. Kanylen blev fundet i hans bil.

Kan være sket for flere

Politiet mener, at der kan være flere ofre for mandens syge overfald.

Derfor er man nu i gang med yderligere tests og efterforskning:

“Efterforskningen er ekstremt aktiv og der kan komme yderligere sigtelser,” skriver politiet således på Twitter.

Manden er foreløbigt varetægtsfængslet.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu