Kvinde tæver ekspedient i hovedet med knytnæve

21. februar 2019 15:09 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Nordjyllands Politi efterlyser denne kvinde i forbindelse med et røveri.

Kvinde tæver ekspedient i hovedet med knytnæve
Kvinden er fundet.

OPDATERING: KVINDEN ER IDENTIFICERET.

En ekspedient blev 13. januar udsat for et noget voldeligt røveri.

Nu beder politiet om hjælp til at identificere en mistænkt gerningsmand. Eller kvinde, som det er i dette tilfælde.

Klokke 03.00 indfandt der sig to personer, en ung mand og ung kvinde, i Netto på Vesterbro i Aalborg.

Den Netto har døgnåbent.

Slog ekspedienten

De købte en flaske vodka, men da ekspedienten kommenterede, at kvinden havde en juice inden for jakken, løb kvinden fra stedet – med ekspedienten bagefter sig.

– Da ekspedienten fik fat i kvinden, kom manden til stedet, og kvinden tildelte ekspedienten flere knytnæveslag i ansigtet. Manden skubbede til ekspedienten og sagde: ’løb, løb’, hvorefter de begge flygtede fra stedet, forklarer lederen af politiets efterforskning, politikommissær Mikkel Brügmann, i en pressemeddelelse.

Fanget på kamera

Der er optaget fotos af begge de formodede gerningsmænd i Netto, og politiets efterforskning har fastlagt mandens identitet, mens kvindens identitet stadig er ukendt for politiet.

– Vi håber, at der er nogle i offentligheden, der kan genkende kvinden. Derfor efterlyser vi hende nu med billede, siger politikommissær Mikkel Brügmann.

Både manden og kvinden sigtes for røveri.

Hvis man genkender kvinden, eller har andre oplysninger i sagen, kontakt Nordjyllands Politi på telefonnummer 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu