ANNONCE

Her skriver hun historie

27. marts 2021 20:39 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Stéphanie Frappart blev lørdag aften den første kvindelige dommer i mændenes VM-kvalifikation i fodbold

Her skriver hun historie
Stéphanie Frappart passede fløjten, da Holland slog Letland 2-0. Foto: Scanpix.

Sidste efterår indskrev den franske fodbolddommer Stéphanie Frappart sig i historiebøgerne, da hun som den første kvinde dømte en kamp i mændenes Champions League.

Lørdag aften gik Frappart så forrest igen, da hun blev den første kvindelige dommer i VM-kvalifikationen i herrefodbold.

Den 37-årige franskmand passede fløjten, da Holland mødte Letland i Amsterdam.

Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, ønsker pioneren tillykke på Twitter.

– Stéphanie Frappart skriver historie igen. Tillykke med at blive den første kvinde, der dømmer en kamp i mændenes VM-kvalifikation, lyder det.

Frappart er også den første kvinde, der har dømt i den bedste franske række, ligesom hun var dommer, da Liverpool og Chelsea mødtes i kampen om Uefa Super Cup i 2019.

Allerede søndag skal endnu en kvindelig dommer styre slagets gang i VM-kvalifikationen – endda i en kamp i Danmarks gruppe.

Ukraineren Kateryna Monsul er udpeget som kampleder i opgøret mellem Østrig og Færøerne i Wien.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu