ANNONCE

Kvindelig fodgænger dræbt

6. december 2020 21:48 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Ulykken er sket ud for kirke.

Kvindelig fodgænger dræbt
En kvindelig fodgænger blev dræbt. Foto: Presse-fotos.dk

Opdateret 21.48:

En kvindelig fodgænger ville krydse Nordborgvej ved Egen Kirke mellem Nordborg og Sønderborg på Als, da hun blev ramt af en bil.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Her fremgår det også, at kvinden, der beskrives som ældre, efterfølgende er død.

“De pårørende er underrettet”, skriver politiets vagtchef. Det er trods utallige forsøg søndag aften ikke lykkedes Newsbreak.dk at få kontakt til vagtchefen.

Ulykken medførte, at vejen blev totalt spærret kort efter hændelsen. Sent søndag aften skriver politiet dog, at det er færdig på stedet.

Idylliske Egen Kirke ligger ved et større vejkryds med svingbaner og spærreflader.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu