ANNONCE

Kvinder bremser mænds sexdrømme

17. januar 2016 20:08 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

Swingerklub, analsex, rollespil, lak og læder eller en trekant?

Kvinder bremser mænds sexdrømme
28 procent af danske mænd, der er gift eller samboende med deres partner, har ønsker om at prøve seksuelle ting, som partneren ikke ønsker. Foto: Andriy Bezuglov/Scanpix (Modelfoto)

Ifølge en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen, har 28 procent af danske mænd, der er gift eller samboende med deres partner, ønsker om at prøve seksuelle ting, som partneren ikke ønsker.

For kvinder gælder det kun 7 procent.

»Det kan godt være, at mændene ikke har spurgt deres partnere, om de vil prøve det, de går og ønsker. Nogle frygter måske, at partneren vil sige ‘føj, hvor er du klam’, og så afholder det dem fra at spørge. Det kan også være, at mænd har en bedre sexfantasi end kvinder – måske fordi de surfer mere efter sex og erotik på nettet og finder inspiration,« siger sexolog hos Websexolog.dk.

Helt i orden at sige nej

Maj Wismann og understreger, at det er helt i orden at sige nej tak til partnerens ønsker, hvis de overskrider ens egne grænser.

Læge og klinisk sexolog Jesper Bay-Hansen giver i Søndagsavisen sit bud på, hvad tallene i undersøgelsen dækker over:

»Hvis man graver et spadestik dybere, kan det være, at nogle savner mere kærlighed, opmærksomhed og anerkendelse. Nogle mænd har et ønske om at gå i swingerklub, og det kan også dække over, at de ikke føler, de får nok fysisk kontakt derhjemme.«

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu