ANNONCE

Kyllingepålæg tilbagekaldes efter fund af fejl

29. april 2020 20:24 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Du bør overveje at kassere det.

Virksomheden NAKA A/S tilbagekalder onsdag et mindre parti “Podravka Kyllingepostej.”

Direktør i virksomheden, Ismet Alihodzic, fortæller Newsbreak.dk, at der er sket en fejl i deklarationen af varen.

– Vi er skiftet fra et gammelt til et nyt mærkningsudstyr, siger Ismet Alihodzic.

I forbindelse med skiftet har man ikke opdaget, at der havde sneget sig en fejl ind i beskrivelsen af de allergener, der er i produktet.

Varen indeholder havre (gluten), og det står ikke skrevet på mærkningen, her står der havrefibre og ikke havre og fibre.

– Har man allergi kan man blive syg af det, siger Ismet Alihodzic til Newsbreak.dk.

Fødevarestyrelsen skriver i en pressemeddelelse:

“Forbrugere, der lider af allergi eller intolerance mod allergenet gluten, kan opleve sygdom, hvis de spiser produkterne,” og Fødevarestyrelsen råder derudover forbrugere til at levere produktet tilbage, hvor det er købt, eller kassere det.

Den tilbagekaldte fødevare har følgende data: 

Podravka Kyllingepostej
Nettovægt: 50 gram
Bedst før dato: Alle
EAN stregkode nr.: 3870507000011

Varen er solgt følgende steder:

Arin, Vestergade 67, 6270 Tønder
Vestegnens Bazar S.M.B.A, Bøndby Strand Centrum 9, 2660 Brøndby Strand
Bazar Slagelse A/S, Jernbanegade 7, st. 5, 4200 Slagelse
Asian MiniMarket, Adelgade 72, 9500 Hobro

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu