ANNONCE

Besvimede på pressemøde: Nu taler hun om det

19. april 2021 20:30 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Info

Tanja Erichsen, enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, har det bedre, efter at hun besvimede på pressemøde

Besvimede på pressemøde: Nu taler hun om det
Enhedschef i Lægemiddelstyrelsen Tanja Erichsen besvimede i sidste uge under et pressemøde. Hun er nu i god bedring. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Scanpix

Under et pressemøde om vacciner i sidste uge besvimede Tanja Erichsen, der er enhedschef i Lægemiddelstyrelsen.

Hun har det nu meget bedre, fortæller hun på Twitter.

– Tusind tak til jer alle for omsorg og hilsner – det luner. Det var et hårdt slag, mit hoved måtte tage imod, men jeg er heldigvis i god bedring nu.

– Det har betydet rigtig meget for mig med den store støtte, jeg har fået både her på Twitter samt på andre platforme. En kæmpe tak, skriver hun.

Besvimede pludselig

På pressemødet talte hun sammen med Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, om myndighedernes beslutning om at skrotte AstraZeneca-vaccinen fra det danske vaccinationsprogram.

Mens Søren Brostrøm talte, besvimede Tanja Erichsen pludselig, og han ilede sammen med flere journalister til hjælp, og pressemødet blev afbrudt.

Efterfølgende var meldingen fra Lægemiddelstyrelsen, at Tanja Erichsen havde det okay, men for en sikkerheds skyld var taget en tur forbi skadestuen.

Lægemiddelstyrelsen takkede samme dag for de mange, mange beskeder, de havde modtaget til enhedschefen med ønsker om god bedring.

– Vi får rigtig mange søde hilsner til Tanja både her og via andre kanaler. Det betyder rigtig meget. Vi sender dem videre til hende alle sammen.

– Mange tak til jer for tanker og ord, skriver Lægemiddelstyrelsen på Twitter.

Tanja Erichsen arbejder i Lægemiddelstyrelsen med overvågning af lægemidler – herunder de coronavacciner, som i øjeblikket er ved at blive udrullet.

Hun har arbejdet i Lægemiddelstyrelsen i lidt over fire år. Hun har en baggrund fra store danske medicinalselskaber som Novo Nordisk, Lundbeck og Genmab.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu